Foredrag og generalforsamling: Kom til medlemsaftener med fokus på trivsel, arbejdsglæde og fællesskab

De fem kredse rundt om i landet inviterer i september og oktober til inspirerende medlemsaftener, hvor psykiater Andreas Hoff holder foredrag om trivsel og arbejdsglæde. Efter foredraget holdes der generalforsamling med quiz, fællessang og valg, hvor du kan stille op til kredsbestyrelserne.

Chatgpt Image 2. Maj 2025, 10.48.20 (1) (1)
Kredsene glæder sig medlemsaften – hvor du kan se frem til spændende foredrag, quiz med flotte præmier og fællesskabet i centrum, når vi holder generalforsamling.

Så er det nu, at du skal sætte kryds i kalenderen og tilmelde dig efterårets medlemsaften m. foredrag, quiz og generalforsamling i din kreds. Til medlemsaftenen kan du også stille op til kredsbestyrelsen, hvor du kan være med til at arrangere spændende arrangementer og få indflydelse, viden og indsigt i fag og fagpolitik.

Foredrag om psyken, sundhed, trivsel, arbejdsglæde – og vores tilbøjelighed til at overvurdere egen formåen!

Inden generalforsamlingen går i gang, holder psykiater og seniorforsker Andreas Hoff foredrag. Du kan glæde dig til et tankevækkende og humoristisk oplæg, som giver et skarpt indblik i de faktorer, der styrker vores trivsel og mentale sundhed.

Andreas Hoff vil med videnskaben i den ene hånd og humoren i den anden dykke ned i en lang række af de faktorer, som er afgørende for vores trivsel, arbejdsglæde og sundhed. Du kan bl.a. blive klogere på forskningen bag de kognitive biases, som gør os tilbøjelige til at overvurdere egne evner og skaber helt urimelige forventninger til os selv – og hinanden.

Psykiater Andreas Hoff holder oplæg om trivsel og arbejdsglæde

Psykiater Andreas Hoff holder oplæg om trivsel og arbejdsglæde

Fællesskab og generalforsamling med et pift

Efter foredraget kommer medlemsfællesskabet i centrum, når der holdes generalforsamling med et pift. Du kan glæde dig til quiz m. præmier, valg til kredsbestyrelserne og fælles godnatsang.

På selve generalforsamlingen kan du også stille op som bestyrelsesmedlem i kredsen. Der skal vælges 7 bestyrelsesmedlemmer i år på generalforsamlingen samt en suppleant. 

 

Stil op til kredsbestyrelsen

Som bestyrelsesmedlem har DU mulighed for at være med til at forme foreningen og gøre en forskel for vores faglige fællesskab. Kredsbestyrelserne er ankeret i det lokale farmakonomfællesskab ved at arrangere lokale faglige og sociale arrangementer. Det er sjovt at være en del af og giver mulighed for at være med til at skabe gode oplevelser for andre.

Bestyrelserne er også vigtige, når det kommer til at sætte dagsordenen for foreningen. Problemstillinger fra alle dele af hverdagen og faget bliver løftet frem via bestyrelserne og bliver en del af foreningens politiske arbejde.

Du behøver ikke at have erfaring med bestyrelsesarbejde for at stille op til bestyrelsen i din kreds.  Lyst og interesse er de eneste kvalifikationer, der kræves.

Læs mere om kredsbestyrelserne og valgene lige her

Det praktiske

Her er tid og sted for årets generalforsamlinger.

Tryk på linket, så kan du tilmelde dig via foreningens kalender.

Der vil inden foredraget og generalforsamlingen være enten sandwich eller en anden let anretning til rådighed.

Alle er velkomne til medlemsaften og generalforsamling! Kredsbestyrelserne glæder os til at se dig til en god aften – husk at tilmelde dig!


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning