Sidste chance for at se formandskandidaterne debattere live

Nedtællingen er startet til afslutningen på formandsvalget i Farmakonomforeningen 2020. Men forinden skal vi have en meget vigtig begivenhed afviklet – den anden og sidste live-debat mellem de to kandidater, Ann-Mari Grønbæk og Sanne Hee Stjernholm. Det sker torsdag kl. 19.00 – online – og bliver faciliteret af Pharmakon.

De To Kandidater Sjov

Det er nu, at du som medlem kan få lejlighed til at høre de to kandidater præsentere, hvad de har af ambitioner for formandsposten. Derudover er det en oplagt mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne, som kæmper om formandsstolen i Farmakonomforeningen. Det kan ske undervejs i debatten via chatten. Hvis du ikke har mulighed for at følge debatten live, har du mulighed for at stille spørgsmål på forhånd ved at sende dem til ff@farmakonom.dk inden kl. 15.00 torsdag. Så vil de blive taget med til debatten.

Farmakonomforeningen håber, at mange medlemmer vil benytte lejligheden til at kigge med – og ikke mindst vil bidrage til foreningens demokrati ved at stemme på en af de to kandidater.

Sidste chance for at stemme
Afstemningen til formandsvalget slutter mandag 26. oktober kl. 12.00. Frem mod dette tidspunkt kan du afgive din stemme eller ændre din allerede afgivne stemme. Valgresultatet vil blive offentliggjort senere på dagen, mandag 26. oktober.

Her kan du læse mere om, hvordan du ser debatten live

 

Stem til formandsvalget


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning