Får du løn for alt dit arbejde?

Fuldtidsansatte farmakonomer på privat apotek er ansat til at arbejde i gennemsnit 160 timer om måneden. Vi opfordrer til, at du tjekker dit ansættelsesbevis og skema, hvis du er fuldtidsansat.

Østerbro Apotek (78)

Fuld tid er 160 timer – men nogle arbejder mere uden at få penge for det

Hvis du er ansat som farmakonom på fuld tid på privat apotek, så er du ansat til at arbejde 160 timer pr. måned. Det følger af overenskomsten og kan ikke fraviges.

Fuldtidsnormen er de fleste andre steder 160,33 timer pr. måned. Farmaceuter på privat apotek er tilsvarende ansat til at arbejdet 160,33 timer pr måned.

Det virker måske ikke som den store forskel, men der er en forskel. Om året er forskellen 3,96 timer.


Hvad betyder det?

Det er vigtigt, at du tjekker dit ansættelsesbevis, når du bliver ansat for at sikre, at der står, at du er ansat til 160 timer. En ansættelse på 160,33 timer vil nemlig være en ansættelse på mere end fuld tid (altså plustid) og vil derfor betyde, at du skal have en højere løn, end den der følger af overenskomsten.

Tilsvarende er det vigtigt, at du tjekker dit faste skema og regner ud, hvor mange timer du i gennemsnit er planlagt til at arbejde pr. måned. Hvis du altid bliver planlagt til at arbejde for meget, så betyder det, at du reelt ikke får løn for det fulde arbejde, du præsterer. 

Det vil sige, at hvis du i gennemsnit bliver planlagt til mere end 160 timer, skal de timer, der ligger udover 160 timer honoreres som overarbejde.

Hvis du har spørgsmål til dit skema, løn eller ansættelsesbevis kan du kontakte sekretariatet dagligt mellem kl. 10-15 på telefonnummer 3312 0600.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning