Gå til sidens indhold

Husk, at du lige nu kan stemme om din overenskomst på privat apotek og i det offentlige. Tjek din mail og stem. Din stemme er vigtig!

Forlig på det kommunale område

Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk, bakker op om det netop opnåede resultat på det kommunale område, hvor der sker en udvikling i reallønnen.

Natten til mandag blev de kommunale arbejdsgivere og organisationerne i Forhandlingsfællesskabet enige om de overordnede rammer for de næste 3 års løn og ansættelsesaftaler.
Rammen er overordnet set den samme som på det statslige område, nemlig 6,75% – men udmøntningen af det ser lidt anderledes ud.

Lønnen stiger med 1,8% i 2021, 2,2% i 2022 og med 0,99% i 2023. Dertil kommer at der er afsat en pulje på 0,5% af lønsummen til organisationsforhandlinger og nogle midler til andre mindre projekter.

Formand for Farmakonomforeningen, Ann-Mari Grønbæk bakker op om resultatet og uddyber:
- Det har været nogle lange forhandlinger, hvor vi ikke kun har skulle finde enighed med arbejdsgiverne, men også internt i Forhandlingsfællesskabet. Det er dejligt at vi står med et forlig, som alle kan se sig selv i – og som samtidig sikrer, at vi får en udvikling af reallønnen.

Om lidt over en uge skal Farmakonomforeningen, sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet runde de kommunale forhandlinger af, ved de organisationsforhandlinger hvor de 0,5% skal udmøntes i konkrete forbedringer til de kommunale farmakonomer.

Rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe dig

Som medlem af Farmakonomforeningen kan du få en karrieresamtale med en af vores rådgivere. Samtalen fokuserer på dine muligheder for at udvikle dig fagligt og karrieremæssigt – enten i dit nuværende job eller i et nyt job. Vi har indsigt i arbejdsmarkedet og hvordan det udvikler sig. Og vi kender dine muligheder som farmakonom.

Kontakt os på tlf. 3312 06 00 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk