Gå til sidens indhold

Kampvalg til hovedbestyrelsen: Fem kandidater kæmper om din stemme

Nu er der valg til de to frie pladser i Farmakonomforeningens hovedbestyrelse, og fem seje farmakonomer bejler om din stemme.

Asset 3

Medlemsdemokratiet i Farmakonomforeningen er i fuld gang. Fem kandidater har meldt sig på banen til de to frie pladser i hovedbestyrelsen – og det betyder, at der nu skal stemmes! Når du stemmer, er du med til at bestemme, hvem der skal være med til at sætte retningen for foreningen i de kommende år.


Foreningens formand Ann-Mari Grønbæk opfordrer alle til at stemme:

Jeg håber, at du vil tage dig tid til at stemme! Valget er kernen i vores medlemsdemokrati og er et tydeligt bevis på, at Farmakonomforeningen er en levende forening, hvor medlemmerne har reel indflydelse. Når du stemmer, er du med til at bestemme, hvordan vi som forening og faggruppe skal udvikle os. Det handler om vores arbejdsliv, vores uddannelse og vores faglige fællesskab – og det er vigtigt. Jo flere der engagerer sig, jo stærkere står vi som forening

Ann-Mari Grønbæk Formand, Farmakonomforeningen

Tidsplan og hvem kan stemme

  • 28. oktober kl.12.00: Afstemningen starter.
  • Foreningen sender dig link til, når valget starter.
  • 11. november kl. 12.00: Afstemningen slutter.
  • Alle aktive medlemmer og elever kan stemme.
  • Passive medlemmer kan ikke stemme.

 

Fem engagerede farmakonomer har valgt at stille op. De står her i alfabetisk rækkefølge: 

  • Charlotte Normann Kristensen, Frederikshavn Svane Apotek og Rådhusapoteket
  • Katrine Toft Gregersen, Tjellesen Max Jenne
  • Mai Kristensen Lind, Hørsholm Apotek
  • Sanne Raun, Fakse Apotek
  • Solrun Stokke, Nykøbing F. Svaneapotek
Fra d. 28. oktober kl. 12 kan du læse om kandidaterne og deres mærkesager på deres kandidatside. Se link ved hver kandidat. 

Valg - fra A-Z

  • Hvordan stemmer jeg?

    Når afstemningen begynder den 28. oktober kl. 12, vil du modtage en mail fra Enalyzer, som er det system afstemningen laves i, med et personligt link til afstemningen. Stemmen afgives digitalt. Husk at afstemningen er personlig, og du må ikke sende linket videre til andre.

     

  • Hvornår kan jeg stemme?

    Afstemningsperioden er fra 28. oktober kl. 12 til 11. november kl. 12.

  • Hvor mange kan jeg stemme på?

    I afstemningsmodulet kan man afgive to stemmer. Man har følgende afstemningsmuligheder:

    • Man kan stemme på to forskellige kandidater
    • Man kan stemme på en kandidat og afgive én blank stemme
    • Man kan stemme helt blankt ved at afgive to blanke stemmer.

    Man kan derfor ikke give én kandidat to stemmer. Kandidaterne angives i alfabetisk rækkefølge i afstemningsmodulet.  De to kandidater, der får flest stemmer, får hver en af de frie pladser i hovedbestyrelsen

  • Kan jeg stemme blankt?

    Ja det kan du.  Du har to stemmer. Man kan enten stemme på to forskellige kandidater, man kan stemme på en kandidat og afgive én blank stemme eller man kan stemme helt blankt ved at afgive to blanke stemmer.

     

     

  • Hvem kan stemme?

    Alle aktive medlemmer og elever i Farmakonomforeningen kan stemme.

    Pensionister og andre passive medlemmer (fx hvis du arbejder udenfor faget) har ikke stemmeret.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har modtaget et link til afstemningen?
  • Hvor kan jeg læse mere om kandidaterne?

    Du finder alle kandidaternes præsentationer og videoer på deres valgsider. På den side du er på nu, er der en liste over kandidaterne – tryk på navnet, så kommer du ind på kandidatens valgside.

  • Hvorfor er det kun to pladser i hovedbestyrelsen, der er valg til?

    I foreningens hovedstyrelse sidder 9 farmakonomer: Foreningens formand, foreningens fem kredsformænd og elevformand og to ”frie” pladser. En fri plads er netop en fri plads, som giver alle farmakonomer mulighed for at stille op til hovedbestyrelsen.

    Det er valget til de frie pladser, som du som medlem skal stemme om nu ved urafstemning. I de år, hvor der er valg til både formand for foreningen og til kredsformænd, kan du med din stemme også vælge dem.

    Elevformanden vælges på elevernes generalforsamling i marts måned.

Husk den gode tone

Valgkampen er en del af medlemsdemokratiet – og skal være en god oplevelse for alle. Vi opfordrer derfor vigtig alle til at følge foreningens kodeks for god adfærd under valg:

Når der er valg i Farmakonomforeningen ønsker vi en god tone og en god debat – samtidig med at kandidaternes budskaber kommer tydeligt frem. Kandidaterne vil få samme tilbud om synliggørelse på foreningens hjemmeside, men kandidater er selvfølgelig også velkomne til at kommunikere på egne medier – fx via egen facebookprofil eller lignende.

Vi ønsker, at valgkampen er præget af nysgerrighed og faglighed fremfor fx personlige angreb. For valgkampe i Farmakonomforeningen skal være en god oplevelse for alle. Derfor moderer vi også debatten på vores egne medier, så den overholder ovenstående retningslinjer.

Har du spørgsmål til valgene?

Mette Lisbeth Johansen
Mette Lisbeth Johansen

Faglig leder - Kommunikation og Medlemsrelationer

Dir.tlf: 2892 1303

mlj@farmakonom.dk