Kom med på et brag af en weekend!

Når foråret begynder at pible frem og dagene er tiltaget med mange lyse timer, så er det tid til elevweekend! Den 5.-6. marts kan du som elevmedlem komme med til en inspirerende weekend – helt gratis!

IMG 1260

Efter nedlukninger og talløse aftener med Netflix glæder Farmakonomforeningen og elevbestyrelsen sig mere end nogensinde til at holde elevweekend igen. Weekenden finder sted på Severin Kursuscenter i Middelfart. Og de har Danmarks nok bedste kagebord!

Tag et kig på Severin her

En weekend med inspiration
Du får mulighed for at møde en masse faglige udstillere ved en stor messe – kun for farmakonomelever! Der vil være oplæg om fagets udvikling og inspirerende karriereoplæg fra farmakonomer i job, ligesom du kan få en snak med Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk, der også vil tale om hvorfor det er vigtigt, at vi står sammen.

Valg - og fest med OL-tema
Weekenden byder også på valg til elevbestyrelsen, hvor du har mulighed for at få indflydelse (læs mere her om det måske er noget for dig). Der er også masser af sjove indslag med konkurrencer og gode præmier, standup og endelig er der en stor temafest lørdag aften, hvor der er en stærk tradition for de mest fabelagtige, forrygende og fantasifulde udklædninger! Årets tema er OL. Så hiv fat i dine medelever og få jer en oplevelse i sent vil glemme.


Se hele programmet her

Der er studievenlig brugerbetaling på drikkevarer til festen, men ellers er deltagelse gratis. Husk at du skal sørge for at få fri fra arbejde!

Vi er pt ganske rolige i forhold til, at arrangementet er fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt, når vi når marts. Elevweekenden er elevsektionens årsmøde og bliver normalt afholdt en gang om året. Den er for alle farmakonomelever, der er medlem af Farmakonomforeningen. 

Tilmeld dig her 

 


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning