Overenskomstforhandlingerne på privat apotek nærmer sig. Efter planen skal vi forhandle overenskomst i foråret 2021. Derfor vil vi rigtig gerne høre, hvad DU synes, vi skal tage med til forhandlingsbordet.
På grund af COVID-19 bliver der ikke holdt fysiske medlemsmøder om overenskomsten, men debatten er vigtig at have. I slutningen af oktober sender vi derfor et debatoplæg ud til alle medlemmer, der er ansat på privat apotek. Vores ønske er, at I vil bruge debatoplægget til at få en god drøftelse på jeres apotek om, hvad I ønsker en ny overenskomst skal indeholde. Samtidig med debatoplægget kommer der et skema, hvor I kan indsende jeres ønsker og prioriteringer.
God debatlyst.